Søgen efter livets mening
- Celestine Andersen
- for 2 dage siden
- 2 min læsning
Her sidder jeg 19 år gammel i Rishikesh i Indien.
Jeg har dyrket yoga, tantra og meditation et års tid i Danmark og er nu flyttet til Indien for at fordybe mig i spirituel udvikling.
Jeg var fuldt ud dedikeret til at finde en dybere mening med livet og finde mit livs formål.

Jeg sidder nu 25 år senere og smiler lidt kærligt til mit yngre ihærdige jeg.
Synes både jeg var modig og sej, men også ung og intens i min søgen efter sandheden.
Jeg følte dengang jeg havde fundet hjem i mig selv og var skråsikker i min spirituelle livsstil.
Jeg mediterede og lavede yoga i timevis hver dag.
Og havde 10 dages retreats i fuld stilhed med 8-10 timers meditation.
Den mentale renselse, selvindsigt og bevidsthesudvidelse jeg oplevede dengang, kan jeg stadig fremkalde i dag.
Det var livsændrende og skabte frø, der har præget mine valg og mit liv den dag i dag.
Mit nuværende jeg er glad for den intense, disciplinerede vej jeg valgte som ung.
Jeg fulgte min sandhed fuldt ud.
Som tiden gik, ønskede jeg en mere bred vej i livet.
Et liv der inkluderede at leve mere som menneske, end som tantrisk yogi.
Et helt menneske. Med alt det indebærer.
Efter 12 år på den smalle sti, startede jeg på en uddannelse som psykoterapeut.
Og det blev en rejse i at komme ned fra de højere spirituelle bjergtoppe, ned i kroppen og følelserne.
Og her lærte jeg nødvendigheden og vigtigheden af at favne min menneskelighed og gå ind i alt det svære og smertefulde, fremfor at søge udenom.
Mit liv i dag er mere simpelt uden en bestemt praksis. Det handler mere om balance.
Så alt er muligt.
Mærker bare efter hvad der er brug for.
Nogle gange kalder meditationen igen.
Men nu lever templet inde i mig.
Så hvis jeg er kommet for langt væk fra mig selv, er kroppen og vejrtrækningen altid indenfor rækkevidde.



































Kommentarer