At være kærlighed
- edenshave
- 4. jun. 2025
- 2 min læsning
Opdateret: for 2 dage siden
I dette podcast afsnit af `Med hjertet på arbejde´ er Inge Kindberg på besøg hos Celestine Andersen, 43 år, selvstændig og ejer af Edens Have, som hun skabte i 2010. Hun er psyko- og parterapeut, yoga- og tantra underviser, tantramassør og foredragsholder med baggrund og speciale i tantraens lære.
Lyt til podcasten her
Allerede som 10-årig er hendes største brændpunkt: “Hvem er jeg? Kan man komme ud af sin krop uden at dø? Hvad sker der, når vi dør?” Hun læser bøger om livet efter døden og astralrejser. Hun vil finde ud af, hvordan verden hænger sammen og er ej særlig sulten efter et ”traditionelt set-up”.
Som 18-årig starter hendes selvudviklingsrejse, som senere viser sig at blive hendes karrierevej. Hun uddanner sig yoga lærer, rejser til Indien og fordyber sig i yoga og spirituel praksis. Hun uddanner sig tantramassør, ser sit eget mørke i øjnene og lærer at være med det, der gør ondt for at være et helt menneske. Hun beslutter sig for at gå dybere og uddanner sig til psyko- og parterapeut for at lave tre enigheden mellem tantra, kropsarbejde og terapi.
Vi taler om tantra, som er en holistisk måde at være i livet på for at skabe balance som menneske med krop og sjæl. Hvor sex ikke er et mål, men et middel til at udvide sig, åbne sig og udvikle sig – og en kæmpe port til at åbne for og udvide bevidstheden. Hvordan vi mennesker er designet fra naturens side til at være fuld af nydelse. Hele kroppen er et stort sanseapparat, kan vi åbne det, så åbner hjertet sig også, vores bevidsthed og det større. Og når vi har en dyb kærlighed og forbindelse til vores partner er det en hurtigere vej til at udvikle os og udleve vores potentiale som menneske.
I foråret 24 kalder hun forandringer ind, fordi hun føler, hun er stagneret. Hun begynder at skille sig af med ting, og indenfor en uge forsvinder hele fundamentet under hende. ”Når min sjæl ved, hvad den vil, kan det gå stærkt” siger hun, og et år efter er hun i en tilstand af at være i Himmerige, hvor hun føler sig fri, ikke afhængig af andre, men lever i fred med sig selv.
Afslutningsvis kommer vi også omkring den kollektive kulturarv samt visdommen i kroppen og livmoderen. Kroppen taler, men spørgsmålet er, om vi er åbne og lytter efter.




































Kommentarer