top of page

Sæt dig selv fri


Lever du det liv du har lyst til eller kommer du til at tilpasse og begrænse dig selv?

Alt afhængigt af dit miljø og din omgangskreds, vil der være forskellige måder at føle dig anerkendt på. I nogle sammenhænge er det måske høj status at være rig og berømt, være en kendt kunstner og være aktiv på de sociale medier med mange følgere, i andre kredse er det mere velanset at være miljøbevidst, spise økologisk og bo i naturen, være en antimateriel hippie, der kæmper for dyrevelfærd, er vegetar og går i genbrugstøj.

Vi har alle en form for usynlig gruppe vi hører til. Og hver gruppe, alt afhængigt af miljø, har hver sit kodeks for hvad der er populært, succesfuldt og anerkendt. Hvis vi ikke er opmærksomme, kan vi komme til at leve efter det vi tror andre vil værdsætte og gå på kompromis med os selv.

Hvad er succes i dine øjne?

Nogle måler succes på økonomien, på det gode parforhold, på et stabilt familieliv, på at være kendt i medierne, på høje karakterer, på en lang uddannelse, på at være klog, på at være et kærligt menneske, på at være spirituel, at følge en bestemt religion, på at være sund, på at være fysisk i form, på at være tynd, på at se godt ud eller noget helt andet.

Uanset hvordan du måler din egen succes og anerkendelse, og uanset hvilke kriterier du har for hvad der er perfekt, kan det blive et pres eller en hæmsko at sammenligne sig. Og nogle gange kan vi holde os selv tilbage fra at turde udleve vores drømme, fordi vi tror vi skal være på en bestemt måde, eller opnå et vist niveau af professionalisme, succes, skønhed, rigdom, erfaring eller perfektionisme.

Hvem er jeg og hvor passer jeg ind?

Jeg er personligt selv en meget mangfoldig person. Jeg har flere sider og en meget bred omgangskreds. Og det gik op for mig på et tidspunkt, at uanset om jeg var sammen med mine vegetariske yogavenner, mine kunstneriske hippievenner, mine etablerede, veluddannede venner med hus og børn eller mine selvstændige kendte venner, så følte jeg mig altid lidt forkert. Jeg opdagede at jeg var bange for hvad de tænkte om mig.

Så når jeg var sammen med mennesker, der var flippede og kreative, følte jeg mig for pæn og kedelig. Når jeg var sammen med tjekkede, veletablerede mennesker, følte jeg mig for slasket og flippet.

Jeg kom til at sammenligne mig og tænke at andre mennesker er mere rigtige og succesfulde og at jeg er forkert. Men sagen er den at jeg ikke er enten eller. Jeg er både og. Jeg kan godt lide at gå i lange sigøjnernederdele, have løst og tjavset hår – og have makeup på. Jeg er både flippet OG pæn. Jeg er vegetar, fordi jeg ikke har lyst til at spise dyr og ikke anser dyr for mad – uden at jeg er en helsefreak. Jeg er vegetar OG derudover spiser jeg hvad jeg har lyst til, også usunde ting. Jeg går op i det indre liv, kan godt lide yoga og meditation – og samtidig er jeg meget social, udadvendt og fjollet. Jeg er dyb – og sjov. Indadvendt OG udadvendt. Jeg vil opleve HELE livet.

Det betyder at jeg nogle dage har slidt og bohemehippieagtigt tøj på og andre dage pænt og fint tøj på. Jeg kan både ligne en spirituel indianer og en smart business woman. Det betyder også at jeg både har venner med dreadlocks, der tager til rainbow gatherings og venner der går i jakkesæt og spiller golf.

Jeg elsker mangfoldigheden og alsidigheden. Jeg fascineres af forskellige mennesker og forskellige måder at leve livet på. Jeg elsker at få indsigt i forskellige områder og lag af verden. Så jeg har venner i alle sociale lag og meget forskellige typer. Jeg elsker at kunne bevæge mig i alle slags sociale rum og opleve meget forskellige ting i livet, fordi det giver mig en følelse af frihed og helhed.

Jeg troede tidligere at jeg ikke passede ind nogen steder, men indser nu, at jeg passer ind alle steder!

Noget af det der begejstrer min sjæl allermest, er at møde mennesker der er både og. Mennesker der favner bredt, som tør bryde kasserne og gøre uventede ting. Iblandt mine veninder, er det ikke ualmindeligt at der under samme aften, både kommer tarotkort og alkohol på bordet. Jeg ønsker balancen mellem det lyse og det mørke. Jeg elsker det, når vi bryder forestillingen om hvordan vi ”skal” være. Elsker det fordi det er overraskende og ”ukorrekt.” Det sætter os fri som mennesker.

Jeg har i årevis levet som vegetar og yogalærer og der kunne man jo allerede blive fristet til at tro at jeg er sådan en sund, spirituel og rolig type. Da jeg tog uddannelsen som yogalærer, arbejdede jeg som skraldemand om dagen og som stripper om natten. Bare for at give dig et lidt bredere billede af hvem jeg – også - er.

Skam.

Det er en livsbetingelse at høre til og passe ind i samfundet. Vi mennesker er flokdyr og søger tilhørsforhold og samhørighed; enten med en partner, et fællesskab, en familie, en vennegruppe, en arbejdsplads eller en anden form for gruppe, hvor vi kan føle at vi hører til og passer ind. Hvis man ikke føler man passer ind nogen steder, kan man komme til at opleve ensomhed.

Det der kan være prisen eller fælden ved at være i et fællesskab, er at vi kan komme til at tilpasse os så meget, for at høre til, at vi mister os selv.

I sportsklubben, er værdierne sundhed, styrke og et godt udseende. Her kan det blive et pres at have det rette look, en muskuløs og veltrænet krop og spise de korrekte grønne smoothies og protein shakes, fordi det at spise usundt eller være tyk kan dømmes som værende svagt eller dovent.

I det spirituelle fællesskab, er værdierne godhed og renhed og at leve som et bevidst menneske. Her kan det blive et pres at være positiv eller være korrekt ud fra et spirituelt synspunkt og det kan blive et pres ikke at måtte have nogle behov eller ”negative” følelser, fordi det kan dømmes som egoisme.

I det religiøse fællesskab, er værdierne fastsat efter nogle leveregler og normer. Her kan det blive et pres hvis man har drømme og ønsker der går i modsat retning, og endda føle skyld og skam over for sin familie og en gud. Her kan der opstå stor frygt og angst for at blive forkastet fra fællesskabet. Et eksempel kunne være en muslim, der er homoseksuel.

På samme måder vil der være fællesskaber hvor værdierne handler om, at succes er lig med social anerkendelse, økonomisk overskud, at have en fast partner med hjem og børn osv. osv.

Der er mange måder at føle skam på.

Ved at føle man ikke passer ind, eller ved at være bange for hvad andre tænker om en, kan der opstå en følelse af skam. Når vi føler skam, vil det hæmme vores selvværd og selvtillid.

Frisættelsen findes i mørket.

Jeg vil gerne nævne sygehuspræsten Preben Kok på Vejle Sygehus, som jeg mødte da jeg skrev speciale om dødsangst, under min uddannelse som psykoterapeut i 2013. Han har selv lidt af angst, og overvandt det ved at gøre det, der er ”forbudt.” Han spurgte sig selv hvad han følte, der var det rigtige, og så gjorde han det modsatte. For indtil da, havde han gjort alt ”det rigtige” og det havde kun medført et liv i angst. Han indså at for ham var det ”forbudte” aggressionen og i at tillade sig selv at tage magt. Det gik op for ham, at han havde fortrængt sin vrede og nu ville prøve at give plads til den. Så forsvandt angsten. (Taget fra hans bog; Skæld ud på Gud. 2008.)

Jeg vil gerne tilføje at det Preben kalder det forbudte, også kunne kaldes mørket eller skyggen. Og handler i bund og grund, om at se sin frygt i øjnene.

Hvad tror du ikke, du må være? Hvad vil du for alt i verden ikke stå ved, ved dig selv?

Hvad tør du ikke at være eller at gøre?

Du må favne dit eget mørke, for at sætte dig selv fri.

Preben Kok siger at vi som mennesker kan vinde store ressourcer ved at gøre de ting, vi aldrig har drømt om – eller turde at gøre. Og at angst ofte er et udtryk for ubrugte ressourcer. Men for at begynde at bruge dem, måtte han bryde med sine egne normer.

Rejsen væk fra illusionen om det perfekte menneske – hen til det hele menneske.

Det hele menneske kender sine egne fejl og begrænsninger, ser sine nederlag i øjnene og lever ærligt med alle sine sider.

Preben Kok siger i sin bog: ”Syndefaldet er det sted, hvor man falder ud af den paradisiske tilstand og bliver menneske, det sted hvor man ikke længere kan fortælle sig selv, at man er så pragtfuld, som man gerne ville være. Det ufuldkomne kommer ind. Og mærkværdigvis er det netop derved, man bliver meget mere rummelig – kan leve med det modsætningsfyldte – og bliver mere hel.”

Mit møde med mørket.

For mig handlede det om at bryde min illusion om at jeg gerne ville være en kærlighedsgudinde. Jeg havde levet i et spirituelt og tantrisk fællesskab fra jeg var 18 til jeg var 30 år. Normen her var at overkomme sit ego og at negative følelser kunne mediteres væk. Jeg levede i et åbent forhold, lavede yoga flere timer om dagen og prøvede at være godheden selv. Jeg var ved at gå til i vrede, modstand, jalousi, manglende selvværd og hver gang jeg følte noget var helt forkert i mit forhold eller i fællesskabet, prøvede jeg at rumme lidt mere, være lidt mere sød, forstående, givende – og forvandle mig selv til guddommelig kærlighed. Lige indtil jeg bogstavelig talt ikke kunne trække vejret længere - og faldt sammen i angstanfald.

I 3 uger røg jeg ind og ud af min krop, kollapsede igen og igen og blev mere og mere angst for om jeg var ved at blive sindssyg. Og i det sidste voldsomme kollaps, hvor jeg troede at nu dør jeg, røg jeg på hospitalet. Jeg var igennem flere prøver, blot for at få at vide at jeg var sundere og med mere lungekapacitet end de fleste (havde jo lavet åndedrætsteknikker i årevis). Den unge mandlige læge, sagde lettere henkastet, at det nok bare var panikangst!

Hvis du har prøvet at have panikangst eller angstanfald, ved du at det ikke er småting og vitterlig føles som om man er ved at dø eller miste besindelsen.

Jeg turde ikke tage hjem og være alene, i frygt for endnu et anfald.

Celestine på stranden

Turning point.

Jeg indså at min krop havde reageret på alle de følelser jeg havde forsøgt at undertrykke.

Der besluttede jeg mig for ikke at leve i frygt længere, ikke at undertrykke mine følelser og behov længere, at stå ved mig selv og ikke forsøge at være hverken perfekt eller guddommelig.

Her startede min rejse i at være ´et helt menneske.´

Jeg kan huske at jeg tænkte, at nu ville jeg droppe de høje idealer og BARE være et menneske.

Hvem er du?

Kender du dig selv og din inderste sandhed?

Hvad er dine dybeste længsler og drømme?

Er der steder i dit liv, hvor du holder igen?

Tør du bryde normen i dit fællesskab, også selv om din familie eller venner er uenige?

Jeg inviterer dig til at følge dit hjerte. Tag en dyb indånding – og hop ud i det.

Kærligst Celestine Andersen.

Featured Posts
Recent Posts
Archive
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page