Jeg arbejder som terapeut, yoga- og tantra underviser, tantramassør og foredragsholder, med baggrund og speciale i tantraens lære.
Jeg har altid været meget interesseret i at forstå menneskets dybeste behov og indre liv.
Min evige og passionerede søgen efter svar på livets store spørgsmål, førte mig som teenager ind i yogaens og tantraens verden, der skulle vise sig at være langt mere end en nysgerrig interesse.
Det blev starten på mit livs rejse både personligt og arbejdsmæssigt.
Når folk spørger mig hvorfor jeg blev tantralærer, føler jeg mere at det var tantraen, der valgte mig. Livet åbnede sig for mig - og jeg fulgte med.
Det er mit ønske at at skabe balance og harmoni mellem det maskuline og det feminine i mennesket og i relationer.
Der findes en naturlig spænding og balance mellem disse to principper. Det er de samme principper der gør sig gældende i ethvert parforhold, og det er selvsamme balance eller mangel derpå, der afgør hvilken retning et parforhold går.
Jeg tager udgangspunkt i tantraens lære om det holistiske menneske, og forener kærlighed, ånd, krop, spiritualitet og seksualitet. Tantra er et redskab til at opnå perfekt forening i os selv som mennesker mellem vores maskuline og feminine side.
Du kan møde mig her i en række interviews om mit liv, opvækst og møde med tantra.
Edens Have blev skabt af Celestine Andersen i 2010. Hun er uddannet yoga-og tantralærer, tantra massør og Dynamisk Terapeut, familie- og parterapeut. Hun har arbejdet intensivt med personlig og spirituel udvikling, yoga og tantra siden år 2000.
Hun er uddannet som yoga og tantralærer på Natha Yogacenter og tantramassør i Tantra Templet, som begge er nogle af Danmarks største skoler indenfor autentisk tantra.
Uddannet som Dynamisk Terapeut og familie - og parterapeut på HEG i Århus.
Celestine er medstifter af Tantrisk Sexolog uddannelsen i København.
"Edens Have er for mig symbol på tilstanden af paradis, den lyksalige væren, der opstår i det hellige møde mellem mennesker, mellem ånd og materie, hvor sjælens formål smelter sammen med kroppens liv og gør mennesket hel."
I Edens Have arbejder jeg på at genfinde og skabe harmoni mellem maskulinitet og femininitet.
Jeg hjælper mænd og kvinder til at blive bevidste om sig selv, deres potentiale og hjælpe dem med at udleve sig selv.
Jeg ønsker at sætte mænd og kvinder på en rejse mod et ekstatisk liv med udgangspunkt i deres kerne som enten mand eller kvinde.