A bridge between past and future

I live in between who I was and who I will become Standing on a bridge between past and future In this moment of nothingness with endless possibilities What do I want? To do? To be?
Jeg har sluppet alt. Selv ideen om hvem jeg er. Når alt er frit, når alt er åbent, hvem er jeg så?
Det startede med en skilsmisse. Måtte sætte hinanden fri og træde ud på en rejse af uvished.
Slap mit liv i skovhuset syd for Aalborg og flyttede til byen. Alt føltes fremmed, tomt og forkert.
Det havde lige været nytår og her sad jeg i en ny bolig, der overhovedet ikke føltes som 'hjem.'
I en blanding af sorg og frisættelse, begyndte jeg lag for lag at mærke ind i hvad er egentligt mig?
Hvad vil jeg egentlig? Hvad brænder jeg for? Hvad gør mig lykkelig helt ind i hjertet? Begyndte at få klarhed og glimt af hvad jeg vil, men havde stadig ingen kræfter til at tage de store skridt og sprede mine vinger.
Efter 8-9 måneder med skiftevis træthed, tårer, netflix, dagbogsskriverier, dybe samtaler med gode venner, umotiveret arbejdsliv, masser af sauna og et liv i en pubbe, blev jeg pludselig grebet af en parathed til at lave en stor forandring!
Opsagde min klinik og min lejlighed i Aalborg. "Nu kaster jeg alt op i luften."
Det er tid til at komme videre.
Hvad vil livet mon byde på nu, hvis jeg slipper ALT?
Gav mig selv lov til at gå i et stykke tid og bare mærke efter. Et mix mellem at mærke hvad jeg vil - og om livet åbner nogle døre eller kommer med nogle tegn, som jeg måske ikke selv kunne have udtænkt.
Kunne mærke efter noget tid, at mit hjerte brændte for at vende hjem til København efter næsten 6 år i nordjylland. Opsagde mit job på efterskolen, og begyndte at søge efter bolig i København.
I november 2017 flyttede jeg til Dragør. Den eneste boligmulighed, der havde vist sig, var en 5 måneders fremleje af en villalejlighed i Dragør. Når en dør åbner sig i mit liv, går jeg gennem den. Det er en del af det eventyr jeg er på....at følge med og se hvad der sker.
Gav stort set alle mine møbler og småting væk. Gav slip på klinik, job, bolig, ting, møbler, tøj, bøger og gradvist også på ideen om hvem jeg er.
Slap rollen som hende der er sammen med ham, hende der underviser teenagere, hende der masserer kvinder, hende der arbejder med tantra, hende der er spirituel og laver yoga, hende der er glad for disse ting og ser dem som en del af sit udtryk og identitet.
Det blev mere og mere klart for mig, at vi som mennesker holder fast i en masse ting og ideer, fordi de definerer os som personer. Men vi skal jo dø en dag, og der kan vi ikke tage noget som helst med os. Hverken vores elskede ejendele, relationer, vores personlighed, vores minder eller vores krop.
Så jeg tænkte; "hvorfor så ikke bare slippe det nu?"
Hvorfor holde fast på noget, der alligevel kun er til låns?
Så jeg gav slip og slip og slip og gav næsten alt væk.
Flyttede i en lille varevogn med de ejendele jeg stadig gerne ville beholde, uden nogen plan og stort set uden en krone på lommen.
Starter totalt forfra. Ny by, ny landsdel, ny (midlertidig) bolig, intet job.
Alt er åbent. Intet er defineret eller rodfæstet.
Nu starter et nyt eventyr. Et nyt liv. En uvis rejse, hvis mål endnu ikke er sat.
Celestine Andersen