Det føles helt vildt at gå så meget i stå
My endless searching for answers and meaning has suddenly been replaced by a state of being Not being something or someone for anyone Just being....me Just being What a release to just be
Jeg er stoppet op. Mit liv er på standby. Jeg giver slip.
Går dybt nu. Overgiver mig.
Ikke som en død fisk der flyder med strømmen.
Men som en fugl der svæver i frit fald.
From doing - to being.
Jeg er i en dyb tilstand af væren. Ikke fordi mit liv bare kører derudaf og alt er i fred. For det er det ikke. Langt fra. Alt er uvist. Alt er åbent. Alt er løst.
Jeg bor i en fremmed dames hjem, omgivet af alle hendes ting. Mit liv er pakket ned i kasser.
Jeg har en titel og en virksomhed, men næsten ingen arbejde. Er i en begyndelsesfase, hvor tingene kommer langsomt. Der kommer klienter, men ikke mange. Jeg har ikke mit eget sted endnu, men lejer mig ind i en klinik.
Om 3 måneders tid, slutter min fremlejekontrakt og så skal jeg finde et nyt sted at bo. Ved ikke hvor endnu. Alt er inbetween. Midlertidigt. På vej. I proces.
Det føles helt vildt at gå så meget i stå.
Som en stilhed der skriger. En larmende stilhed.
Jeg har dage hvor jeg bliver overvældet og tænker "Shit - hvad har jeg gang i? Jeg har jo ikke styr på noget." Så kan jeg godt ryge ind i en negativ spiral af dårlige tanker om mig selv, og tænke at jeg ikke kan noget, at jeg både er blevet gammel, grim og udulig.
Men jeg er taget på en rejse uden sikkerhed.
De største eventyr i livet opstår som regel spontant.
Og jeg er taget afsted uden bagage, uden kort og uden en plan.
Jeg går barfodet på denne jord, jeg er nøgen og livet føles råt. Jeg vil ind til benet nu. Jeg lever efter mit hjertes stemme og vil helt derind, hvor jeg ikke er i tvivl om hvad der er min sandhed nu.
Førhen søgte jeg efter svar på livets store spørgsmål igennem skoler, skrifter og andre mennesker.
Ville finde en højere mening med mit liv. Ville være noget. Og høre til nogen og noget.
Nu giver jeg pludselig slip. Ikke kun som et tankeeksperiment med en filosofisk tilgang. Jeg giver fuldstændig slip. Tillader en periode af mit liv at sidde i en lejlighed i Dragør og stirre ud i luften.
Når der ikke er noget jeg SKAL, hvad vil jeg så?
En dyb stilhed opstår og jeg glider ind i en tilstand af væren. Jeg er bare.
Nogle gange bliver jeg i et moment grebet lidt af stress. Det meste af tiden synes jeg at det er vældig spændende. Ikke at ane hvad der kommer til at ske nu....
