At finde sig selv - 10 dages retreat i Indien

Jeg er rejst til Indien i en søgen efter at finde mig selv, hvem jeg er og hvad den dybere mening med mit liv er. Jeg er 20 år gammel og ønsker ikke at leve den traditionelle vej med at starte med uddannelse, arbejde og familieliv. Jeg vil gerne lære mig selv at kende, før jeg træffer mit egentlige valg om retning i livet. Hvordan skulle jeg kunne vælge den rette uddannelse, det rigtige job og den rette partner for mig, hvis ikke jeg kender mig selv?

Jeg har boet i en ashram i Rishikesh, ved Himalayas bjerge, og dyrket intensiv yoga og meditation hver dag de sidste 4 måneder. Nu skal jeg på et 10 dages retreat og mediterer og lave yoga 10 timer om dagen, i total stilhed og uden kontakt med andre mennesker. Vi må ikke have fysisk kontakt og heller ikke øjenkontakt.

27 april 2002.

”Det er så perfekt…. Er ankommet til Phool Chatti ashram nogle kilometer fra Rishikesh, hvor jeg sammen med ca. 40 andre, skal tilbringe de næste 10 dage på et meditationsretreat i mauna (stilhed). Der hviler en utrolig fred og romantisk skønhed på dette sted. Træder ind i en gård omgivet af bygninger med balkoner, trapper, træer, blomster, planter over det hele – hunde der hviler sig og en hel masse duer, der sidder sammen og spiser korn. Der er et stort, smukt meget grønt og vitalt træ i midten af gården, der spreder sine grene og store blade over det meste af gården og laver et skyggetag..... Luften er frisk og kølig – her dufter af blomster. Bygningerne er lysegrønne og lyseblå, meget fint, sart. Jeg har valgt et værelse til Kiovanna (en pige fra Sydamerika) og jeg som jeg skal bo sammen med under opholdet. Nr 7 på 1 sal, med udsigt ud over de grønne træer, små stier mellem bygningerne, blomster der hænger over murene – og bjergene i baggrunden. Værelset er perfekt, føles velkommende, trygt, hyggeligt. Gammelt, lidt fugtigt. Som i et sommerhus. Der er en kamin bygget ind i væggen i hjørnet, et vindue med et træ hvis blade hænger ned foran og laver skygge. Hvilket er dejligt i denne hede tid!! Døren er blå og består af to døre der lukkes sammen, ligesom en balkondør, ”hvor de smækker op i vinden – og de hvide tynde gardiner blæser ud i sommeren.” Jeg lever i en historie – og min poetiske, drømmende fantasi kører....jeg indhyller mig i denne dejlige fornemmelse. Føler mig fuldent, glad, begejstret. Her er forunderlig magisk....føler mig som en lille pige i en magisk, eventyrlig verden. Jeg er ved at træde ind i verdenen af stilhed. Mærker den smukke, rolige magi fylde mit indre – mine øjne suger begejstret de smukke omgivelser til sig. Sommerens varme og solskin, der trænger gennem bladene – og får naturen til at dufte, gør mig drømmende og glad i fred. Tænker tilbage på sommerferierne på Strynø – morgenerne, eller eftermiddagene hvor jeg tullede rundt oppe på loftet i mejeriet....stille, roligt, varmt. Sollyset ind gennem vinduerne i loftet og ind gennem sprækkerne. Magien ved at gå rundt alene blandt de gamle, støvede ting... Finde historier, minder – opdage mysterier. Jeg er vild med den historie, der lever her. Min sjæl åbner sig og ånder livets kærlighed og skønhed ind.

Dag 1:

Jeg er ved godt mod og klarer mig nogenlunde ved meditationerne. Får ondt i hoften – og må skifte stilling, bliver nogle gange træt og bliver forstyrret af tanker....men ellers fin vitalitet og gåpåmod. Det føles godt at være i dette værelse og bo her med Kiovanna. Vi er en slags spejle for hinanden – hinandens modsætninger, sammen ser vi hvad vi mangler for at blive hele. Perfektion. Jeg nyder perfektionen, punktligheden, disciplinen – jeg er stille og præcis. Gør hvad der skal gøres. Sidder med ret ryg – spiser pænt. Kigger ikke folk i øjnene. Jeg er en nonne. Yogi. Munk

Dag 2:

Jeg hører duerne ude foran mit vindue klaske med vingerne, klukke – og flyve fra den ene vindueskarm til den anden. Det er midt på dagen, solen står højt og det er det varmeste tidspunkt....og det mest ubehagelige at meditere på, fordi hallen vil være lummer og tung. Jeg har en smule hovedpine – er spændt på hvordan mine meditationer bliver.

Dagen er næsten slut nu... Jeg er vild med dette rum, det er så charmerende. Lyseblåt, fint og gammelt. Jeg har det godt her, nyder den stille dag med mig selv. Jeg lærer mig selv at kende på en ny måde – jeg opfatter mig selv meget mere på manipura chakra (kraft center) end jeg nogensinde har gjort før. Jeg har hurtige, bestemte bevægelser – og tænker meget kontant. Her dufter alle vegne af blomster – her er skønt. Jeg har haft flere gode meditative tilstande i dag. Fuld af salighed, hengivelse til Gud –aspiration efter Gud. Sluttede af med at meditere på Shiva – identificere sig med Shiva. Jeg følte mig stærk, heroisk, klippefast. Fuld af selvtillid og glæde.

Dag 3:

Nå, i dag driller sindet, jeg må se i øjnene at jeg må kigge på et mønster jeg har. Mine følelser er intense i dag og forstyrrer min meditation. Jeg mærker en knugende vrede og uro i maven... Er bange for ikke at være elsket. Er træt af denne frygt – og tvivl. Vil være fri for at være usikker på om jeg er elsket, ønsket....

Jeg ønsker at tiltrække mennesker der oprigtigt elsker mig og vil være sammen med mig. Mennesker jeg harmonerer med! Jeg ønsker at have tillid til dig Gud – og til at du elsker mig. Lad din kærlighed til mig manifestere sig gennem mine omgivelser og de mennesker jeg er omgivet af. Lad mig blive fri fra destruktive og negative tanker – og fri for dem der ikke oprigtigt elsker mig. Lad det være slut med at bruge tid og energi på ukærlige mennesker i mit liv. Lad det blive klart for mig, at jeg er elsket. Lad mig forstå det og tro på det.

Dag 5:

Jeg har fundet et lille tempel i haven ved siden af meditationssalen.... Hver dag går jeg stille derind, som var det et hemmeligt sted der skal betrædes forsigtigt. Jeg mærker helligheden, når jeg træder op under det lille tag og bøjer mig for Gud. Beder om Nåde. Jeg græder og griner i hjertet af begejstring. Jeg føler dyb hengivelse til Jesus og Gud.

Jeg er mere rolig nu og ser mere klart at det bedste jeg kan gøre er, at acceptere de omstændigheder Gud giver mig. Det gør blot livet mere smertefuldt at holde fast. Jeg prøver at tage imod verden som den kommer.

Det er utroligt at se hvordan jeg selv skaber min virkelighed, min opfattelse af den. Jeg er fuld af kærlighed, jeg brænder af forelskelse i brystet. Jo dybere og bedre mine meditationer bliver, jo dybere mærker jeg Gud og des mere kærlighed føler jeg. Det ligger i min natur at hengive mig – og leve kærlighedshistorien fuldt ud. Jeg er en håbløs romantiker, sjovt at opdage!

Dag 7:

Der er sket noget i mit sind – jeg lagde mærke til at jeg i dag fangede mig selv i en negativ tanke – og ændrede den med succes lynhurtigt...plejer ikke at være i stand til at ændre min sindstilstand sådan! Jeg forstår virkelig hvordan det hele blot er en mental leg!! Hvor dumt at tage det så alvorligt, jeg har ellers altid været ret tungsindig. Senere, mens vi spiste, observerede jeg mine tanker og brød mig ikke om det spil jeg havde gang i: prøver at være naturlig – mig selv, men er MEGET obs på mine omgivelser. Det gode der skete under frokosten var, at da jeg sad og blev opmærksom på mit negative mønster, så i stedet for at blive irriteret eller frustreret over min umodne handling, smilede jeg af mig selv og sagde til mig selv: sikke sjov du er, jeg lægger mærke til hvad du gør og accepterer det. Normalt bliver jeg tungsindig og sur på mig selv – nu sidder jeg og smiler. Hvorfor tage det så alvorligt? Det kommer der jo ikke noget godt ud af.

Dag 8:

Det er morgen og vi har været oppe hele natten og meditere. Den sidste meditation gad jeg ikke mere, blev irriteret, rasende. Tiden føltes meget lang!! Og jeg gad ikke at bruge min mentale kraft længere... Nu hvor det hele er forbi – og jeg sidder på min seng, er jeg lysvågen, men helt tom. Aner ikke hvad jeg skal, har ikke lyst til noget, er ikke rigtig sovetræt. Føler mig ikke fyldt op på en salig måde, mere at jeg er brugt op. Tømt. Mærkelig, lidt irriterende tilstand. Mit sind bryder sig ikke om tomheden og prøver at skabe en idé.

Jeg tror at jeg er nået til en blokering i mit spirituelle niveau, bliver nødt til at arbejde mig igennem hvis jeg vil videre. Det er NU at jeg skal være stædig og vedholden. Og selv om jeg er nået min grænse og ikke har lyst til at tvinge min krop ned i skrædderstilling endnu engang og fastholde mit sind, så vil jeg gøre det igen og igen. Bliver nødt til at blive ved, for at åbne mit Sahasrara (krone chakra) og mit hjerte.

Jeg har lige sovet lidt igen efter frokost. Kiovanna viste mig et stykke tekst fra en bog om buddhisme, hvilket gjorde mig enormt glad. Nu ser jeg pludselig med andre øjne. Igen er rummet fyldt med magisk fred. Se sollyset komme ind gennem vinduet. Ser duerne lette fra den anden bygnings vindueskarm...

Der stod at meditation ikke skal være en ´struggle´, at de mediterer for, sidder for at sidde. Simpelthen af lyst....i 20 min, i 20 timer.

Det er en vigtig pointe. Det er ikke harmonisk at kæmpe mod sig selv, du skal handle af lyst for selve handlingens skyld. Nyde nuet i det du gør. Men jeg ved også godt at jeg samtidig nogle gange må ”tvinge” mig selv til spirituel praksis, ellers ville jeg lade egoet styre og ikke udvikle mig.

Men stadig have hjertet med i det jeg gør, med en positiv attitude. Livet bliver så meget smukkere og lettere, når du nyder det du gør og når du føler dig fri....at have hjertet med er så vigtigt. Gud er hvor hjertet er, om du så spiser, danser, snakker, elsker, mediterer osv. Husk at livet er en leg og giv dig selv lov til at have det godt og tid og plads til at være hvor du er.

Jeg accepterer mig selv og mærker en voksende selvtillid. Er begyndt at være ligeglad med at andre kigger på mig – hvad end de tænker. Har tidligere (og selvfølgelig stadig) prøvet at være noget, se ud til at være mere ”avanceret” end jeg er. Nu prøver jeg på at gøre som jeg føler...har jeg ondt i benene under meditation, ændrer jeg stilling. Hvad så hvis nogen ser det? Hvad så hvis andre ved hvor mit stadie er? Hvad min fysik er i stand til – hvor stor min mentale kraft er...? Jeg vil stå ved hvor jeg er. Være ærlig – og afslappet. Behøver ikke at være super speciel og GOD. ”Naturlig født spirituel talent.” Jeg er Celestine, jeg er en ung pige og her er hvor jeg er. Tag mig som jeg er. Yes!!

Dag 9:

Jeg har nået nogle dybe forståelser og tilstande af salig væren i dag. Efter en Shiva meditation (den første i dag) kom jeg så dybt ind i mig selv, at jeg mærkede ren væren. Der var helt sort, tomt omkring mig – der var ingenting. Jeg forstod at verden ikke findes. Jeg følte mig ikke alene, smilede blot af denne erkendelse og følte mig utilknyttet fra illusionen, verden.

Jeg var så rørt i hjertet at jeg begyndte at grine og græde på én gang. Blev helt varm og rystede i brystet. Græd af glæde, grinte af overvældende rørthed.

Sådan sad jeg en times tid efter meditationen, mens de andre lavede yoga. Kunne ikke få mig selv til at gå ud af denne vidunderlige tilstand og blev siddende i dyb fred.

Jeg forstod også at verden som vi ser den, blot er en reflektion af os selv. At vi er spejlet og verden reflektionen. Læg mærke til hvad du ser og hvordan du opfatter verden – andre mennesker. Det fortæller noget om dig selv.

I pausen før frokost, fik jeg massage af en israelsk pige, hvilket var rigtig dejligt....at blive helt afslappet og pleje den fysiske krop lidt. Utroligt hvor forløsende det er med fysisk kontakt – især efter så mange dage uden!

Dag 10:

Det har været stærkt for mig at være i konstant stilhed. Det gjorde at jeg var i større kontakt med mig selv – at jeg ikke kunne undgå at mærke hvor jeg var og hvordan jeg havde det. Det var svært at holde sindet stille. Kunne næsten ikke holde koncentrationen. Evige tanker, følelser og billeder. Nogle gange blev jeg så søvnig – og gled ind i drømmetilstande. Ved at jeg skal øve, øve og øve på at meditere. Jeg VIL blive meget bedre. Jeg har lært mange ting om mig selv og mine mønstre.

Dét, der hjalp mest og som havde en stærk effekt, var bøn. At stoppe den selvdestruktive spiral og bede Gud om forståelse, bede om Nåde. Dét gjorde at jeg kom ind i hjertet og græd og græd. Det var så dejligt!! Jeg erfarede styrken ved min spirituelle kraft – og at det er muligt at udføre fantastiske ting. Har fået større tiltro til Gud og min egen spiritualitet. Jeg KAN gøre en forskel!!! Jeg kan faktisk være med til at heale verden, jeg kan sende min energi ud i den fysiske verden og blive modtaget. Min intuition er blevet større og det glæder mig, at jeg endelig kan mærke – og bruge den. I det hele taget, siden jeg kom til Indien, har jeg lagt mærke til hvor tydelig og aktiv spiritualiteten er. Bøn virker – og jeg kan få ting til at ske ved tankens og bønnens kraft!! Alt hvad jeg har tænkt, dukker op på en eller anden måde. Og hvad jeg inderligt har bedt om, har jeg fået! Det er sådan en fed følelse, når der er sammenhæng i tingene og når jeg forstår at alt har en grund.... Svaret på tingene kommer altid! Intet er tilfældigt – jeg ser og forstår handlingerne omkring mig.

Jeg sidder tilbage med en uendelig dyb og ubeskrivelig taknemmelighed. Føler så meget kærlighed og forbundethed med livet.”

Celestine Andersen, Phool Chatti ashram, 7 maj 2002.

#meditation #yoga #retreat #Indien #spiritualitet