top of page

Udvikling eller indvikling?

den store søgen efter at finde sig selv i en verden af tilbud

Menneskets søgen efter livets store spørgsmål og svar på det gode liv, hersker mere og mere aktivt I Danmark. Utallige tilbud indenfor alternative metoder og livsstilsformer er at finde mange steder rundt i landet og spirituelle aktiviteter såsom yoga, meditation og mindfullness, er efterhånden blevet en anerkendt del af størstedelen af danskernes opfattelse af et sundt liv. Går du en tur i boghandleren, vil du finde et hav af litteratur indenfor spirituel og alternativ livsstil, yoga, tantra, seksualitet, parforhold og alle mulige forskellige vinkler på hvordan vi som mennesker kan blive lykkelige, overvinde diverse udfordringer i livet og finde os selv.

Så hvordan skal vi finde os selv i denne jungle af muligheder?

Hvad er din sandhed og findes der en ultimativ sandhed? Hvem er du og hvad er det du gerne vil finde, eller slippe fri fra, for at finde eller være dig selv? Menneskets søgen på de større eksistentielle spørgsmål, har eksisteret og søgt besvaret siden tidernes morgen og på trods af tusindvis af tidligere menneskers reflektioner, livsformer og nedskrevede visdomsord, så søger mennesket stadig sandheden. Afhængigt af hver vores personlighed, erfaringer og interesser, så søger vi sandheden på forskellig vis og forskellige steder, nogle indenfor personlige projekter, andre indenfor samfundsmæssige eller globale projekter, nogle indenfor politik, humanitært arbejde, psykologien, filosofien, spiritualiteten mm.

Spørgsmålet er om der er én sandhed eller om det enkelte menneske må finde sit livs egen sandhed? Og i så fald, hvad den enkelte vil gøre med den sandhed i sit eget liv og på hvilken måde? Statistikkerne viser højere tal end nogensinde før, på stress, deppressioner og AHDH samtidig med at samfundet bliver hurtigere, har flere muligheder og hele tiden prøver at blive ´bigger and better.` Behovet for at have sig selv med og mærke sine grænser, er blevet den moderne mands nødvendighed for at overleve. Og måske netop behovet for at hoppe af rotteræset og finde andre værdier end karriere og økonomisk succes, gør interessen indenfor yoga og meditation større. Den financielle krise der er opstod i 2008, har påvirket især den vestlige verdens interesse indenfor mere åndelige og menneskelige værdier.

Som psykoterapeut har jeg et ønske om at hjælpe den enkelte til at turde være sig selv og blive et helt menneske, der er i stand til at mærke sine behov og udtrykke sig selv frit. Uanset indenfor hvilke områder vi lever vores liv, er det mit ønske at mennesket udvikler sig hen imod at lære sig selv at kende og blive selvstændig og bevidst nok til at kunne stå op for sig selv og træffe egne valg om hvad der er vigtigt og rigtigt for sig selv, både følelsesmæssigt og spirituelt. Så i hele denne ydre jungle af tilbud om et bedre liv, tænker jeg at et af de første skridt vi må foretage os, er dét vi kan mærke hjælper os til at blive frie og selvstændige. Vælg den guide eller den metode, der hjælper dig til at mærke dig selv.

Udvikling eller indvikling?

Mennesket er naturligt i bevægelse og forandring gennem livets og tidens gang – og set i bagspejlet på menneskets evolution, kan man blive fristet til at spørge om vi som menneskehed og samfund, har udviklet os eller indviklet os? Der popper kontinuerligt nye produkter og metoder op på markedet, indenfor alle områder og fælles for disse nyheder, er begreber som effektivitet, hurtighed og lethed. Samfundets bevægelse er pro for at transport, IT, indkøb mm skal gå hurtigere og hurtigere og være mere tilgængeligt, så vi hurtigt og nemt kan kommunikere på telefon og computer og hurtigt ordne dagligdagsting som betaling af regninger og andre ting. Det er jo en form for udvikling set fra én side, men spørgsmålet er på hvilken måde og om konsekvenserne af det? Denne opgradering af kommunikationsmuligheder og tekniske udvikling, hvad gør den ved den menneskelige udvikling? Vi kan hurtigere komme til informationer gennem google og kommunikere gennem en ny form for 2D skærmverden gennem SMS, Facebook mm. Alt er blevet hurtigere og lettere tilgængeligt, men er vi kommet tættere eller længere væk fra hinanden og os selv? Vi kan sidde i et tog i flere timer og studere vores venner og bekendte gennem Facebook, uden at udveksle et eneste ord med de mennesker der sidder rundt om os. Forskellige spirituelle lærere og skoler fortæller om vigtigheden af at være i nuet. Og jeg kommer til at tænke på hvilket slags ´nu´ folk lever i? Hvilken grad af nærvær og bevidsthed formår dagens dansker at leve i?


Featured Posts
Recent Posts
Archive
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page